Hvilke lyde laver et marsvin?
Et marsvin er et meget vokalt dyr, det giver udtryk for følelser vha. lyde. Der findes forskellige lydklip nedenfor – afspil ved at trykke på dem, huske også at skrue op for lyden på din egen telefon 🙂
Begejstring/ophidselsesskrig: Ofte en lyd alle kender- Marsvinet der venter spændt på mad og gør alle opmærksomme på deres behov.

Astrid 2017
Pludren/hyggelyde: Marsvinet går og hygger sig - den er i godt humør.

Mussi 2018
Fårekylling lyd/fuglelyd: Der er stadig mange forskellige teorier, hvorfor nogle marsvin laver denne lyd. Det sker ofte, når ingen ser det (primært sen aften eller nat). Teorien er, at det ofte er marsvin i brunst som laver denne lyd den sidste dag i brunst - for at kalde hanner til sig. Der er også andre teorier omkring, at marsvinet har smerte når den laver denne lyd.

Freddie 2020
Beklagende/utilfreds lyd: Marsvinet kan lave denne lyd, når den er utilfreds med noget. Det er en meget beklagende lyd, kan ses i forbindelse med småkonflikter eller artsfælle eller hvis grissemor fx skal klippe negle eller gøre noget andet, som den ikke er tilfreds med.

Elina 2020
Angstskrig: Marsvinet der er meget bange og forsøger at fortælle artsfæller omkring sine oplevelser. Dette skrig kan endda være højere end nedenstående lydklip og mere intenst.

Ratse 2018
Længere frekvens dyb brummen - dominans: Denne form for brummen vil du høre, når marsvinet fremtræder dominerende. Hun og hanmarsvin kan lave denne lyd, samtidig med at de laver en slags parringsdans. De bevæger bagdelen fra side til side og viser overfor artsfælle, at hun/han er boss. Det er helt normalt adfærd og man skal ikke blande sig, når de har denne kommunikation.

Mozart og Gurli 2022
Brummen med sekunders pause, imellem hver brummen: Marsvinet kan lave den her lyd, hvis den hører en høj lyd den ikke kender til. Det er lyden af et utrygt marsvin. Den vil oftest sidde stivnet og stirrer ud i luften, mens den laver den lyd. Den kan også lave denne lyd, mens den venter på hvad det "farlige" er. Nogle gange kan det hjælpe, at snakke lidt med marsvinet og få den til at lytte til din stemme og afledes.
